Foreningen Køge Bugt Naturstrand har gennemgået aftaledokumentet kaldet "Et Danmark i bedre balance" (se "Et Danmark i bedre balance" her), der både har elementer af bekymrende karakter og elementer, som kan være en fordel for de, som bor tæt på stranden. Aftaledokumentet lægger op til en ændring af både Planloven og Naturbeskyttelsesloven.
Vi har klippet relevante passager fra aftaledokumentet ud og markeret de, der er særligt interessante nedenfor (med grønt), men inden da får du den korte version her:
Kort sagt er der både gode og dårlige nyheder i dokumentet. Desværre mest dårlige!
Til strandgrundsejeres fordel bliver der løsnet op for den ellers meget restriktive administration af strandbeskyttelseslovgivningen på grunde indenfor strandbeskyttelselinjen, og man slipper dermed for at søge dispensation til en række forhold, man nu automatisk har ret til, ligesom der desuden lempes på dispensationspraksis, således at der kan søges dispensation til blandt andet terrasser og mindre bygninger, som ikke ligger op til beboelsen.
Til gengæld åbnes der også op for “udvikling” af de kystnære områder (kystnærhedszonen er defineret som kyststrækningen fra strandkanten og 3 km ind i landet - med lokale variationer - se også kort her), hvilket giver anledning til bekymring.
Der nævnes i aftaledokumentet blandt andet, at der i af kommunerne udpegede udviklingsområder indenfor kystnærhedszonen gives større adgang til at planlægge byudvikling og give tilladelse til anlæg, og mens dette i udgangspunktet ikke skal ligge helt ude ved kysten, åbnes der under visse forudsætninger alligevel op for denne mulighed.
Desuden skal der også sikres og udbygges offentlig adgang til kysten (herunder mulighed for etablering af boardwalks på strandene for øget tilgængelighed), og dispensationspraksis i forhold til opførsel af faciliteter langs strandene skal justeres.
Der er en del områder i loven, som for lægmand er svære at gennemskue, herunder forhold omkring omplacering af kystnære sommerhusområder og ophævelse af uaktuelle arealreservationer i kystnærhedszonen, som giver plads til såkaldte “forsøgsprojekter” for kyst- og naturturismen, som eksempelvis kan være nye, offentlige stisystemer.
Foreningen bemærker som et særdeles væsentligt punkt, at områder omfattet af strandbeskyttelseslinjen ikke kan komme i betragtning som udviklingsområder, ligesom at der ikke vil kunne søges om at få ophævet strandbeskyttelseslinjen på åbne kyststrækninger - men til forsøgsprojekterne kan der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen.
Yderligere vil kommunerne også fremadrettet få mulighed for at halvere høringsfristernes længde (i visse tilfælde helt ned til 2 ugers høringsfrist!), hvilket i høj grad er en dårlig nyhed for en forening som vores, der baserer sig på græsrodsarbejde og aktivisme på borgerniveau, som tager tid og kræver forberedelse.
Slutteligt vil et nyt klagesystem træde i kraft, og sagsbehandlingstiden planlægges i denne forbindelse nedsat fra helt op til 350 dage til maksimum 6 måneder. 6 måneder er stadig lang ventetid, men dog en forbedring i forhold til det eksisterende.
Idet en stor del af administrationen af planloven lægges ud til kommunerne, er det her, vores fokus som forening fortsat ligger, og vi vil vanen tro løbende holde øje med de tiltag og planer, der opstår i kommunalt regi.
Udfordringerne for at bevare vores strand naturlig og uden ødelæggende tiltag er ikke blevet mindre med den nye planlov!
Vi hører gerne jeres meninger og bekymringer omkring den nye planlov, så disse kan indgå i foreningens fremadrettede arbejde.
-----
Gennemgang af "Et Danmark i bedre balance"
Side 2
Offentlig adgang til strandene og beskyttelse af sårbar natur er centrale og vigtige
hensyn, som fortsat skal varetages. Men når folk, som bor i nærheden af stranden, får nej til at måtte lave et højbed eller opstille en gynge i deres egen have, så er det tid at give strandbeskyttelsesreglerne et eftersyn.
Side 3
Det er vigtigt, at der er stabile rammer omkring planlægningen i Danmark, blandt andet af hensyn til langsigtede investeringer. Aftalepartierne er enige om, at der med aftalen indgås politisk forlig om planloven og justeringer af naturbeskyttelseslovens regler om strandbeskyttelseslinjen mv. Ændringer kræver således enighed mellem forligspartier.
Side 4
Danmarks smukke kyster og strande er et særkende, og den frie og lige adgang til strandene er et fælles gode. Disse værdier skal bevares, samtidig med at livet gøres nemmere for borgere i de kystnære områder og får virksomheder blandt andet inden for kyst- og naturturisme, som kan skabe vækst og jobmuligheder også i dele af Danmark, hvor der savnes udvikling og nye jobs.
Der gennemføres en modernisering af planlovsreglerne, der skal give bedre udviklingsmuligheder samtidig med at kystnærhedszonen fastholdes og rammerne for at sikre udviklingen af større og bedre sammenhængende naturområder styrkes. Det sker for at understøtte vækst og jobpotentialet i de kystnære områder under fortsat hensyn til de åbne kyster og landskabelige værdier.
….
Naturbeskyttelseslovens regler om strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen opretholdes for at sikre, at de åbne kyststrækninger og deres værdier bevares. Der er dog behov for justeringer for at give borgere flere muligheder i egen have og med henblik på at give kommuner, turismevirksomheder og det lokale fritids- og foreningsliv bedre muligheder for – i moderat omfang – at skabe tidssvarende faciliteter, som ikke skæmmer de åbne strande og kyster.
Det er endvidere vigtigt, at der samtidig med nye muligheder gennemføres en oprydning i uudnyttede arealreservationer, så der ikke lægges unødigt beslag på arealer og natur.
….
Kystnærhedszonen strækker sig fra kysten og ca. 3 km ind i landet. Den omfatter landzone- og sommerhusområder, men ikke byzone. For at give flere muligheder for borgere og virksomheder ændres reglerne om planlægning i kystområder.
Den eksisterende kystnærhedszone bevares, men der gives mulighed for, at kommunerne kan udpege udviklingsområder inden for kystnærhedszonen, hvor der gives større adgang til at planlægge for byudvikling og give tilladelse til anlæg.
Det sker gennem et landsplandirektiv, der udstedes af erhvervs- og vækstministeren på baggrund af ansøgninger fra den enkelte kommune.
De udpegede udviklingsområder vil være områder i kystnærhedszonen:
Hvor kommunen ønsker at planlægge for udvikling af kommunens byer og landsbyer, eller områder, hvor kommunen ønsker at åbne mulighed for at give tilladelse til virksomheder og anlæg, svarende i øvrigt til i landzone
Uden særlige landskabs-, natur- eller miljøinteresser. Udviklingsområderne vil derfor som udgangspunkt ikke ligge helt ude ved kysten, men lidt inde i landet. Udviklingsområderne kan dog også åbne mulighed for udvikling af områder tæt ved kysten fx omkring byerne og på de små og mellemstore øer, hvor der ikke er særlige landskabs-, natur- og miljøinteresser.
Side 5
I udviklingsområderne vil der, som i de øvrige dele af kystnærhedszonen, fortsat gælde følgende begrænsninger for kommunernes planlægning:
Der kan alene udlægges nye sommerhusgrunde ved landsplansdirektiv, jf. de i afsnit 1.2 beskrevne kriterier herfor.
Offentlighedens adgang til kysten skal sikres og udbygges, således at både borgere og turister også fremadrettet kan have glæde af de åbne kyster.
Ferie- og fritidsanlæg skal lokaliseres efter sammenhængende turistpolitiske overvejelser og i forbindelse med eksisterende bysamfund eller større ferie- og fritidsbebyggelser.
….
Det gælder endvidere, at natur, der er beskyttet under naturbeskyttelsesloven, herunder fredede områder og områder beskyttet af strandbeskyttelseslinjen og klitfredning, ikke kan komme i betragtning som udviklingsområder.
Fredninger, herunder Natura 2000-områder, udgør ca. en fjerdedel af den nuværende kystnærhedszone og beskytter landskab, natur og miljø.
…..
På baggrund af kommunens kommuneplanstrategi, som efter planloven skal udarbejdes inden udgangen af første halvdel af den kommunale fireårige valgperiode, kan kommunerne ansøge erhvervs- og vækstministeren om udpegning af udviklingsområder inden for deres dele af kystnærhedszonen. Kommunerne kan på samme vis ansøge om, at eksisterende udviklingsområder føres tilbage til den almindelige kystnærhedszone. Kommunens ansøgning skal basere sig på en konkret og systematisk vurdering af kystlandskaberne.
….
Sammenhængende naturområder og Grønt Danmarkskort Indsatsen for større
og bedre sammenhængende naturområder understøtter en positiv udvikling i biodiversitet og indfrielsen af intentionerne med Naturplan Danmark.
Kommunernes udpegning af udviklingsområder vil derfor skulle ske parallelt med kommunernes udpegning af eksisterende og potentielle naturområder til Grønt Danmarkskort, herunder i kystnærhedszonen, således at såvel udviklingsområder som indsatsen for at sikre flere og større sammenhængende naturområder kommer til at indgå integreret i kommuneplanlægningen. Kommunerne skal i den forbindelse overveje, hvordan friluftslivet kan styrkes.
Side 6
Uden for kystnærhedszonen kan kommunerne frit udlægge nye sommerhusområder. Det kan de ikke inden for kystnærhedszonen.
Sådan vil det også være efter moderniseringen af planloven.
….
De fleste kystkommuner har sommerhusområder med ubebyggede grunde og i nogle tilfælde større ubebyggede sommerhusområder i kystnærhedszonen.
Men mange af disse sommerhusområder er ubebyggede pga. uattraktive placeringer .
Der er i dag er ca. 20.000 ubebyggede sommerhusgrunde i kystnærhedszonen. Dog ligger kun ca. 7.200 af disse som del af et større ubebygget sommerhusområde (ca. 3.300 er lokalplanlagte og 3.900 er uden lokalplan). De øvrige ca. 12.800 ubebyggede grunde er enkelte grunde, der ligger spredt inden for bebyggede sommerhusområder.
….
For at give bedre vilkår for turismeerhvervet åbnes der for udlæg og omplacering af kystnære sommerhusområder. Der gives mulighed for udlæg af nye sommerhusområder med op til 6.000 sommerhuse, under forudsætning af, at kommunerne lader områder med mindst 5.000 ubebyggede sommerhusgrunde i kystnærhedszonen tilbageføre. Regeringen vil indlede drøftelser med KL herom.
Der vil gælde følgende kriterier for udlæg af sommerhusområder i kystnærhedszonen:
Sommerhusene skal være beliggende i sammenhængende områder, og sommerhusområderne skal placeres i tilknytning til eksisterende eller planlagte bysamfund, feriecentre eller sommerhusområder, hvor der er et turistmæssigt potentiale.
Den enkelte kommune skal anvise, hvilke ubebyggede sommerhusgrunde i kystnærhedszonen, der kan tilbageføres, så der byttes eksisterende ubebyggede sommerhusområder med nye i forholdet 1:1 i de kommuner, hvor det er muligt.
Side 7
Offentlighedens adgang til kysten skal sikres og udbygges, således at både borgere og turister også fremadrettet kan have glæde af de åbne kyster.
Der kan ikke udlægges nye sommerhusgrunde inden for naturområder beskyttet af naturbeskyttelsesloven, strandbeskyttelseslinjen eller i klitfredede områder.
Nye sommerhusområder skal placeres uden for områder med særlige landskabsinteresser og naturbeskyttelsesinteresser og må ikke være i strid med væsentlige nationale interesser.
….
Endvidere gives der mulighed for, at kommuner kan ansøge om overførsel af sommerhusområder i kystnærhedszonen til byzone. Overførslen kan herefter ske i lokalplaner. Der kan fx være mindre sommerhusområder, der ligger i umiddelbar tilknytning til eksisterende byzone, og hvor den rekreative værdi for kommunens og nabokommunens indbyggere er af underordnet betydning.
Der vil gælde følgende kriterier for overførsel af sommerhusområder i kystnærhedszonen til byzone:
De generelle kriterier for udlæg af arealer til byzone skal være opfyldt. Dvs. at der skal være et behov for yderligere areal til byvækst, og det er kun sommerhusområder i umiddelbar tilknytning til eksisterende sammenhængende byzone, der kan overføres, så byen udvikles indefra og ud.
Mindst ¾ af de berørte grundejere skal ønske en overførsel til byzone.
Kommunen skal forinden redegøre for de konsekvenser, som en overførsel kan have for den enkelte grundejer.
Side 8
Danmarks smukke strande er et særkende. Derfor har strandene gennem generationer nydt en særlig beskyttelse. Den frie og lige adgang til vores strande skal bevares, så de vedbliver at være en unik naturoplevelse, som alle kan få gavn af.
Men beskyttelsen kan justeres for at give mere rum til bl.a. friluftslivet.
Strandbeskyttelseslinjen går fra kysten og 300 m ind i landet (i sommerhusområder dog kun 100 m). Klitfredningslinjen omfatter strandene og arealerne ind i landet på den jyske vestkyst og kan nogle steder strække sig op til 500 meter ind i landet.
Inden for strandbeskyttelseslinjen gælder et forbud mod tilstandsændringer. Det betyder, at der ikke må opføres bebyggelse, opstilles campingvogne, etableres hegn eller beplantning, eller foretages terrænændringer og udstykning m.v.
Det betyder, at fx opførelse af bygninger og andre anlæg kun kan ske, hvis der er dispenseret hertil.
….
For at værne om strandene, gælder der som nævnt særlige regler for beskyttelse af naturen inden for strandbeskyttelseslinjen. Reglerne indebærer, at borgere, som bor inden for strandbeskyttelseslinjen, i dag skal søge om dispensation til ting, som normalt kan opsættes i andre haver, og som de i vid udstrækning får dispensation til. På havne, der er omfattet af reglerne, kræver det i dag dispensation, hvis overflødige havnebygninger skal anvendes til andet end havnerelaterede formål, fx klubhuse eller caféer, som kan bidrage til liv på havnen.
Aftaleparterne er enige om, at der skal ske en administrativ forenkling, der skal sikre større gennemsigtighed i reglerne og mindre bureaukrati for både borgere og myndigheder. Det skal fremgå klart, hvad der er en umiddelbart ret til at opføre, og hvad der kræver en forudgående dispensation.
Som en del af denne forenkling vil man principielt i alle de tilfælde, hvor man i dag først skal søge den relevante myndighed (Kystdirektoratet) om dispensation til opførelse af installationer på ens grundareal indenfor strandbeskyttelseslinjen, og hvor man i dag efter gældende praksis får dispensation, fremover kunne opføre installationen uden forudgående ansøgning om dispensation. Der skal således ikke længere ansøges om dispensation i de tilfælde, der er beskrevet nedenfor.
Reglerne i naturbeskyttelsesloven for installationer i private haver ændres. Ændringen indebærer, at borgere fremover automatisk og uden først at søge om dispensation hertil får en umiddelbart ret til at opføre alle installationer, som der allerede i dag gives dispensation til. Dermed skal borgerne ikke længere søge om en dispensation, de alligevel ville få. Det gælder for installationer som terrasser, gyngestativer, højbede, mindre skure på op til 10 m2 m.v., som opføres i tilknytning til beboelsen.
Side 9
I dag gælder det, at man som udgangspunkt får dispensation til at genopføre en bolig, der har nogenlunde samme størrelse og beliggenhed som det forrige hus på grunden. Dette forudsætter i dag, at der ansøges herom. Kravet om forudgående dispensation ophæves, hvis der tale om genopførelse af et hus på eksisterende sokkel, og der således er tale om et hus af samme dimensioner som det hidtidige.
Ligesom i dag vil det fortsat være muligt at udføre almindelige vedligeholdelsesarbejder, f.eks. udskiftning af tag og vinduer, uden dispensation, når bygningshøjden ikke forøges eller kun i ubetydeligt omfang.
Endvidere ændres reglerne, så der ikke længere skal søges om dispensation til arealoverførsler i jordbrugserhvervet ved mageskifte eller ved salg af mindre jordlodder på op til 2 ha. Øvrige regler om naturbeskyttelse og anvendelse m.v. af sådanne arealer ændres ikke.
Private, der har dyrehold, fx kogræsserlaug, skal ikke længere søge om dispensation til læskure til deres dyr, så det hermed bliver lettere for private at leve op til kravene i dyreværnslovens bestemmelser om, at dyr skal sikres mod vejr og vind i overensstemmelse med deres behov.
Opsætning af sådanne læskure skal i stedet anmeldes til Kystdirektoratet, og har Kystdirektoratet ikke reageret inden for 14 dage, kan skuret frit opsættes. Der vil blive udarbejdet en vejledning med retningslinjer for opsætning, indretning og udseende af læskure.
Derudover finder aftaleparterne under hensyn til administrativ forenkling, at reglerne skal ændres sådan, at kravet om dispensation ophæves på to områder, hvor der i dag ikke er generel dispensationsadgang.
Reglerne ændres, så klubber, foreninger og institutioner på havne får mulighed for at opføre eller udvide omklædningsfaciliteter, skure til opbevaring af fx kajakker eller fiskeudstyr, bålhytter, madpakkehytter, shelters m.v. Samtidig gives der mulighed for, at tomme bygninger på havne uden dispensation kan indrettes til nye formål, fx kiosker, souvenirbutikker, caféer, overnatningsmuligheder m.v., der kan bidrage til at fremme turismen.
Herudover vil aftaleparterne give mulighed for at plante få, enkeltstående træer uden for den egentlige have, således at de eksisterende åbne kystlandskaber fortsat bevares.
Udover de forhold, der er beskrevet ovenfor, skal der ved alle andre forhold søges om dispensation.
Generelt for det ovenfor beskrevne gælder herudover, at indenfor klitfredningslinjen opretholdes kravet om dispensation og den gældende dispensationspraksis af hensyn til risikoen for sandflugt.
Side 10
Dispensationspraksis er i dag restriktiv, og i de nedenfor nævnte tilfælde er det i dag ofte ikke muligt at få dispensation.
Aftaleparterne er enige om, at reglerne skal justeres, så dispensationspraksis lempes i forhold til blandt andet private haver og boliger samt faciliteter, der opføres i tilknytning til eksisterende bygninger ved en turismevirksomhed. Hermed vil både borgere og turismevirksomheder, der allerede ligger inden for strandbeskyttelseslinjen, få mulighed for at få kunne opføre enkelte faciliteter, der normalt kan opføres i haver eller i tilknytning til turismevirksomheder. På de nedennævnte områder vil der skulle søges om dispensation hos den relevante myndighed (Kystdirektoratet), idet aftaleparterne ønsker, at dispensationspraksis lempes som nedenfor beskrevet.
I private haver kan der søges om dispensation til mindre bygninger og anlæg, der ikke ligger op til beboelsen, som fx hævede eller fritliggende terrasser, udhuse og drivhuse på op til 10 m2 samt gyngestativer og sandkasser. Hermed vil der blive muligheder for at etablere mindre bygninger m.v. som normalt kan etableres i haver beliggende uden for strandbeskyttelseslinjen.
Med henblik på at vurdere mulighederne for, om der kan gives dispensation til udvidelse af en bolig inden for strandbeskyttelseslinjen, nedsættes der en arbejdsgruppe, der skal se på mulighederne herfor i lyset af den gældende byggelovgivning.
Der kan tillige søges om dispensation til udvidelser af boliger, når udvidelsen sker af hensyn til medlemmer af husstanden med funktionsnedsættelser, og der er et dokumenteret behov for en udvidelse af boligen af hensyn til denne funktionsnedsættelse.
Det skal samtidig være muligt at søge om dispensation til modernisering og udvidelse af toilet- og badefaciliteter i eksisterende sommerhuse, som i dag er omfattet af restriktioner. I dag er det kun de helt små sommerhuse under 40 m2, der får lov til at udvide med få kvadratmeter for at kunne få tidssvarende sanitære forhold. Med ændringen får alle sommerhuse med samme problem denne mulighed.
Der kan desuden søges om dispensation til at opstille en mindre bænk også uden for haver.
Endelig kan der søges om dispensation til visse udstykninger i sommerhus- og sommerhuslignende områder, hvor der er tale om allerede eksisterende huse på lejet grund.
Eksisterende turismevirksomheder kan søge om dispensation til at opføre mindre anlæg på deres ejendom i tilknytning til den eksisterende bebyggelse, fx en pavillon, en tennisbane, en swimmingpool, eller en petanquebane.
Side 11
Reglerne er i dag udformet, således at der er mulighed for en lempelig dispensationspraksis, når det drejer sig om anlæg, der vil komme en bredere kreds af offentligheden til gavn, men praksis er restriktiv, når det drejer sig om anlæg, der alene er til brug for en begrænset kreds, fx for klubber, foreninger, institutioner eller en turismevirksomheds kunder.
Aftaleparterne er enige om, at der skal ske justeringer i reglerne, så det bliver
muligt at opføre mindre faciliteter langs strandene, der opføres til brug for en
begrænset kreds. Dette skal ske under fortsat hensyntagen til natur og landskab samt til offentlighedens adgang til strandene, ligesom den stedlige kommune skal tages med på råd.
Reglerne justeres derfor, så dispensationsadgangen lempes til en række mindre faciliteter langs strandene, jf. nedenfor. Kravet om dispensation opretholdes for at sikre, at der fortsat tages hensyn til natur og landskab, og de pågældende anlæg skal indpasses hertil i forhold til beliggenhed, placering og udseende. Samtidig tages kommunen med på råd, inden der kan meddeles dispensation fra Miljø- og Fødevareministeriet, så det sikres, at der sker en konkret, lokal vurdering af den pågældende facilitets indvirkning på landskab og natur, herunder også en vurdering af, hvor mange af disse anlæg, der vil være plads til på en given lokalitet.
Kommunen skal således, hvis der ønskes en dispensation, udarbejde en lokalplan for området, som nærmere regulerer placeringen af de konkrete faciliteter ̧ herunder antal, beliggenhed og udseende.
Det indebærer, at der også i kommuneplanen skal være retningslinjer for, hvor på kyststrækningen det vil være relevant at tillade disse anlæg. Det skal ske, så de åbne kyststrækninger altid bevares, og så faciliteterne som udgangspunkt udformes og placeres, hvor de falder naturligt ind i stedets natur og landskab, og så den frie adgang til strandene ikke hindres.
Det forudsættes, at den, der ønsker at opføre et anlæg, ejer ejendommen eller har rådighed over den på anden måde.
Klubber, foreninger og institutioner m.v. kan søge om dispensation til at etablere omklædningsfaciliteter, skure til opbevaring af fx kajakker eller fiskeudstyr, bålhytter, madpakkehytter, shelters m.v., når de opføres i tilknytning til eksisterende aktiviteter, fx en parkeringsplads, vejnedkørsel m.v.
Ved dispensation efter naturbeskyttelsesloven kan der endvidere stilles krav om, at bygninger, der ikke benyttes i et længere tidsrum, skal fjernes eller overgå til andre brugere. Endelig kan sådanne faciliteter i det omfang, det er muligt, stilles til rådighed for offentligheden. Dette vil forudsætte en frivillig aftale herom.
Samtidig kan turismevirksomheder søge om dispensation til at opstille faciliteter til brug for frilufts- og ferieaktiviteter, som opføres uden tilknytning til eksisterende bebyggelse. De nærmere regler om opstilling af sådanne faciliteter vil på baggrund af en nærmere undersøgelse blive fastsat af aftale parterne i forbindelse med kommende lovgivning og udarbejdelse af vejledninger herom.
Side 12
Kommunerne vil samtidig få mulighed er for at søge dispensation til at
etablere boardwalks m.v. på strandene for at skabe øget tilgængelighed, så bl.a. mennesker med funktionsnedsættelser også vil få bedre muligheder for at benytte strandene.
Sådanne anlæg skal udformes under hensyntagen til, at disse så vidt muligt falder naturligt ind i forhold til natur og landskab på stedet.
….
Mulighed for ophævelse af strandbeskyttelseslinjen på havne og arealer mellem by og havn.
De fleste byer og sammenhængende bebyggelser og mange havne er undtaget fra strandbeskyttelse, men nogle havne er fortsat omfattet af strandbeskyttelseslinjen.
Det indebærer, at det på nogle havne og arealer mellem by og havn kan være
vanskeligt at planlægge for nye aktiviteter, herunder faciliteter til overnatning, butiksliv og turismeformål.
Naturbeskyttelseslovens regler om strandbeskyttelseslinjen ændres, således at
kommunerne får mulighed for at søge miljø- og fødevareministeren om at få
linjen ophævet på havne og på arealer mellem by og havn (både på arealer mellem by og havn i byzone og for tilsvarende helt bynære arealer i landzone). Hvor der etableres byzone til større byggeri eller anlæg, vil der også skulle gennemføres en almindelig lokalplanproces.
Der fastsættes nærmere kriterier for, hvornår linjen kan ophæves. Udgangspunktet vil være en vurdering af de konkrete bebyggelsesforhold på havnen og kysten, både i forhold til havnens karakter og afstand mellem by og havn. Hvor der er tale om større byhavne eller havne med væsentlig eksisterende bebyggelse, vil linjen som udgangspunkt kunne ophæves. Hvor der er tale om ”indeklemte” arealer mellem byen og havnen, vil en ophævelse af linjen forudsætte, at der er sammenhæng mellem byen og havnen, således at der skabes mulighed for at binde by og havn sammen. Der vil ikke kunne søges om at få strandbeskyttelseslinjen ophævet på åbne kyststrækninger.
Side 13
Der gennemføres i 2016/17 en generel oprydning i ikke udnyttede kystnære reservationer til ferie- og fritidsanlæg, der lægger beslag på kyst og natur i den fysiske planlægning. Der er over 250 endnu ikke udnyttede arealreservationer til ferie og fritidsanlæg i kystnærhedszonen mv., hvoraf mere end 100 ikke er lokalplanlagte. Nogle reservationer er foretaget for ganske længe siden af amterne i en tid, hvor turisterne efterspurgte noget andet end i dag.
Oprydningen søges gennemført i samarbejde med KL og igangsættes ved, at erhvervs- og vækstministeren udsteder et pålæg til alle kommuner om at gennemgå alle uudnyttede kommuneplanlagte og lokalplanlagte arealreservationer til ferie- og fritidsanlæg placeret i kystnærhedszonen mv. med henblik på ophævelse af uaktuelle reservationer i henhold til planlovens § 11 f, stk. 2. Kommunernes vurderinger vil blive gennemgået ud fra fælles retningslinjer for afgrænsningen mellem aktuelle og uaktuelle reservationer.
Målet for oprydningen er, at mindst halvdelen af de mere end 100 reservationer, der ikke er lokalplanlagt, ophæves.
På baggrund af ovenstående etableres der mulighed for en ny forsøgsordning for kyst- og naturturisme i planloven mv.
Aftalepartnerne vil efter oprydningen tage stilling til antallet af potentielle nye forsøgsprojekter (Mellem 0 og 15), idet ophævelsen af uaktuelle reservationer skal have et væsentligt større omfang end de nye forsøgsprojekter. Igangsættelse af nye potentielle forsøgsprojekter kræver
enighed i forligskredsen.
En ny forsøgsordning vil gøre det muligt efter nærmere fastsatte betingelser at give tilladelse til innovative og miljømæssigt bæredygtige turismeprojekter til fremme af dansk kyst- og naturturisme og udformes på baggrund af erfaringer fra den tidligere forsøgsordning og efter de i bilag 1 fastsatte kriterier.
Godkendelsen af forsøgsprojekter vil afhænge af dels en vurdering af projektets potentiale for tiltrækning af turister og forventede resultater for forsøget, dels af projektets bæredygtighed i forhold til natur, miljø mv., herunder naturtiltag, der er indarbejdet i projektet, samt sammenligneligheden med allerede eksisterende projekter. Der vil også blive lagt vægt på at tilgodese forskelligartede projekter i forskellige dele af landet, som kan bidrage til at udvikle Danmark attraktivitet som turismedestination. De nye tilladelser vil udløbe efter 5 år, såfremt projekterne ikke er påbegyndt.
Hvis nogle af projekterne under den eksisterende forsøgsordning ikke bliver
igangsat, kan de genudbydes efter samme kriterier som de potentielle nye for-
søgstilladelser.
Side 23
Planloven stiller i dag samme krav til, hvordan den kommunale planproces skal forløbe, uanset omfanget af det, der skal planlægges for. Det gør planprocessen ufleksibel. Det betyder, at kommunerne har svært ved at handle hurtigt, hvis der opstår nye behov, som planlægningen ikke tager højde for.
Kommunerne skal have mulighed for at gennemføre kortere høringer for mindre indgribende kommunale planer, dvs. lokalplaner og kommuneplantillæg, forudsat at det giver mulighed for tilstrækkelig inddragelse af offentligheden.
Side 24
Høringsfristerne nedsættes derfor fra minimum 8 uger til minimum 4 uger for forslag til lokalplaner og mindre kommuneplantillæg. Kommunen skal i hvert enkelt tilfælde vurdere, om det er nødvendigt med en længere høringsfrist for at sikre tilstrækkelig inddragelse af offentligheden, herunder i forbindelse med ferie.
Der indføres endvidere et forenklet lokalplaninstrument med begrænse de krav til redegørelse og bestemmelser og med en kortere høringsfrist på minimum 2 uger.
De fleste lokalplanforslag forventes fortsat at vedrøre gennemførelse af nye projekter, som vil forudsætte en længere høringsfrist.
Anvendelsen af det forenklede lokalplaninstrument forudsætter en vurdering af ændringen i forhold til omgivelserne mv. Det vil typisk være i tilfælde, hvor der kun er brug for at ændre en eller et par bestemmelser i en eksisterende lokalplan.
Det kan fx være, hvis en bygning alene ændres fra offentlige til private kontorformål, opstilling af mobilmaster o.lign.
….
Moderniseringen af planloven indebærer et behov for et nyt klagesystem på planområdet.
Klagesystemet skal afspejle en bedre balance mellem hensynet til vækst og udvikling over for hensynet til natur og miljø. Derfor nedlægges det nuværende Natur- og Miljøklagenævn, og der etableres et nyt klagenævn på planområdet med et selvstændigt fagligt miljø omkring fysisk planlægning. Det nye planklagenævn vil blive sammensat af faglige eksperter, relevante organisationer og lægmænd.
….
Regeringen vil placere det nye klagenævn sammen med en række andre statslige klagenævn, bl.a. det nye klagenævn for natur og miljø, i det kommende Nævnenes Hus i Viborg. Hensigten med etableringen af Nævnenes Hus er at skabe en indgang for klagesager og et stærkt fagligt juridisk miljø, der kan bidrage til en bedre og mere effektiv sagsbehandling i de forskellige nævn, herunder i situationer, hvor der klages over flere forskellige afgørelser hos forskellige nævn.
….
Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i Natur- og Miljøklagenævnet har i de seneste år svinget imellem ca. 190 og 350 dage, bl.a. som følge af varierende byggeaktivitet i landbruget. Det er et mål, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid på sigt kan nedbringes og varigt være
under 6 måneder.
Der indføres et differentieret klagegebyr for plansager på 900 kr. for privatpersoner og 1800 kr. for organisationer og virksomheder for at sikre, at klagegebyret dækker en større andel af de gennemsnitlige udgifter til klagebehandlingen.
….
Der ændres ikke ved, at klager over fx ekspropriation er gebyrfrie, ligesom gebyret vil blive tilbagebetalt, hvis klager får helt eller delvist medhold i sin klage.
Side 26
Princippet om ”indefra-og-ud” moderniseres, således at der kan ske byudvikling, der ikke er en naturlig afrunding af byen, fx udvikling langs centrale veje.
I kystnærhedszonen, bortset fra udviklingsområder, vil byudvikling normalt
skulle ske bagved eksisterende bebyggelse, eller som ”hulopfyldning” mellem to områder i by- eller landzone.
Side 31
Der vil gælde følgende kriterier for, at der kan gives tilladelse til nye forsøgsprojekter:
Projekterne skal have et væsentligt potentiale for at skabe vækst og udvikling i kyst- og naturturismen og for øget tiltrækning af turister og skal via nyskabende elementer være særegne, så de kan bidrage til udviklingen af det danske turismeprodukt.
Etableringen af de konkrete projekter skal ske i tilknytning til øvrige turismemæssige aktiviteter og skal være i overensstemmelse med de sammenhængende turistpolitiske overvejelser i kommunens planlægning for turismen og kommunens planstrategi.
Projekterne skal indpasses arkitektonisk og opføres under særlig hensyntagen til den omkringliggende natur og landskabet.
Projekterne skal indeholde tiltag, som bidrager positivt til den omkringliggende natur og også gerne til gode naturoplevelser (eksempelvis etablering af nye offentlige stiforbindelser, naturformidling, naturgenopretning, oprydning af forfalden bebyggelse eller fjernelse af veje, der adskiller naturområder).
….
Forsøgsordningen giver mulighed for dispensation fra strandbeskyttelseslinjen og arealer med klitfredning samt øvrige bygge- og beskyttelseslinjer i naturbeskyttelsesloven.
I tilknytning til nye feriecentre med fællesfaciliteter af en væsentlig størrelse giver ordningen desuden mulighed for udlæg af sommerhusområder i kystnærhedszonen. De nye sommerhusområder skal være en integreret del af feriecenteret.
I tilknytning til større ferieprojekter uden for strandbeskyttelseslinjen gives der også mulighed for dispensation fra campingreglementets fysiske krav til campingpladser og -hytter. Ved omdannelse af eksisterende campingpladser kan en sådan dispensation også gives inden for strandbeskyttelseslinjen.
I forbindelse med projekter, der understøtter naturoplevelser, kan der etableres anlæg på ubebyggede kyststrækninger, men ikke hvor der er særlige naturinteresser. Det vil dog kræve, at projektet ligger i direkte tilknytning til eksisterende turismeaktiviteter af større omfang, hvor der i forvejen er væsentlig færdsel.
….
