Som det blev besluttet til generalforsamlingen, skulle én af foreningens medlemmer i første omgang uforpligtende tage fat i en advokat for at få afklaring på nogle overordnede spørgsmål omkring strandgrundsejeres rettigheder og forpligtelser på stranden.
Svaret på vores henvendelse kan ses nedenfor:
--oo0oo--
Under henvisning til mail af 15. marts 2016 fra Foreningen Køge Bugt Naturstrand, kan jeg, vedr. de i mail stillede spørgsmål, foreløbigt oplyse nedenstående, da specifik stillingtagen vil forudsætte nærmere undersøgelser af evt. servitutter, lokalplaner m.v.
Hvilke rettigheder og forpligtelser har grundejere, som har grunde på 1. række til vandet i forhold strandstykket fra deres matrikel og til vandkant?
Det er et meget omfattende spørgsmål, men det kan generelt oplyses at:
*over strandbeskyttelseslinjen har ejerne samme rettigheder som øvrige ejere af ejendomme
*mellem strandbeskyttelseslinjen og til matrikelskel mod strand er der pålagt omfattende restriktioner vedr. såvel nybygning, tilbygning, omforandring, terrasser, beplantning, hegn m.v., og enhver ændring i nuværende tilstand vil normalt forudsætte en dispensation fra kommunen,
*fra matrikelskel ved strand og til vandkant har grundejeren ikke særlige rettigheder.
Er der nogen forskel på disse rettigheder, afhængig af, om grunden er udmatrikuleret helt ned til vandkanten eller ej?
Der er ingen forskel på rettighederne, bortset fra ophold på stranden , idet der alene må tages kortvarigt ophold (ikke er nærmere defineret) på arealer, der matrikulært tilhører den bagvedliggende ejendom, hvorimod ophold på offentlig strand er underlagt andre begrænsninger
Er der nogen forskel på disse rettigheder matriklerne imellem - det vil sige - er der forhold, der gør sig gældende, så to ellers tilsyneladende identiske matrikler på 1. række har forskellige rettigheder og forpligtelser i forhold til strandstykket fra deres matrikel og til vandkant?
Såfremt 2 eller flere ejendomme ligger ved side af hinanden, kan de have forskellige rettigheder, alt afhængig og af hvornår den eller de pågældende har etablere nybygning, tilbygning, omforandring, terrasser, beplantning, hegn m.v., idet naturbeskyttelsesloven(e) ved ikrafttræden og ændringer gav tilladelse til, at det allerede etablerede kunne bibeholdes, og senere retableres i uændret stand, dvs. at såfremt der var etableret et lovligt hegn, eller en lovlig terrasse el.lign., kunne dette/denne fornyes, uanset at dette/denne med de nuværende regler ville være ulovlig, og såfremt naboen ikke lovligt havde etableret noget tilsvarende, vil denne ikke lovligt kunne nyetablere noget lignende, og kommunen vil ikke umiddelbart være berettiget til at give en dispensation til nyetablering, ej heller hvis naboen har noget tilsvarende, men etableret dette tidligere som anført ovenfor.
Naturbeskyttelsesloven indeholder i § 65, stk. 1 og 3, hjemmel for, at der i særlige tilfælde kan meddeles dispensation fra klitfredningen henholdsvis strandbeskyttelsen, og i § 65, stk. 4, en videregående dispensationshjemmel for frugtplantager i den udvidede strandbeskyttelseszone.
En nærmere redegørelse vil forudsætte fremskaffelse af yderligere oplysninger, og sammenholde disse med gældende bestemmelse.
--oo0oo--
Vi har i tilgift hertil haft kontakt til en landinspektør for at få bekræftet, at en udmatrikulering helt ned til vandkanten ikke gør nogen forskel i rettigheder for ejeren af grunden, der udmatrikuleres. Landinspektøren bekræfter advokaten i, at det ikke fører til yderligere (ift. strandstykket) rettigheder at udmatrikulere sin matrikel. Det eneste argument for en udmatrikulering er ifølge landinspektøren udelukkende, at man får en større grund at udregne bebyggelsesprocent fra.
I 2013 skrev vi ud om, at Greve Kommune havde taget initiativ med Naturstyrelsen om en undersøgelse af forholdene indenfor strandbeskyttelsesområdet langs stranden. Kommunen skrev på daværende tidspunkt: “Opgravning af hybenroser i strandbeskyttelsesområdet kan kun ske i samarbejde med de berørte ejere. Ønsker ejerne ikke planterne fjernet, har kommunen ikke mulighed for at gribe ind. Tilsynsmyndighed for strandbeskyttelsesområdet er Naturstyrelsen. Klager over forholdene i strandbeskyttelsesområdet skal derfor sendes til Naturstyrelsen. Greve Kommune har taget initiativ til et samarbejde med Naturstyrelsen om en undersøgelse af forholdene indenfor strandbeskyttelsesområdet langs stranden.” (Kilde: Teknik- og Miljøudvalget - referat d. 3. September 2013 - pkt. 15, side 35).
Sidst men ikke mindst angiver Naturbeskyttelsesloven en række regler for hundeluftning, færdsel og ophold på arealer mellem daglig lavvandslinie og den sammenhængende landvegetation mv., herunder afstand til private beboelsesbygninger. Dette kan der også læses om på Naturstyrelsens hjemmeside.
Det er i øvrigt pr. 1/1-16 ikke længere Naturstyrelsen, men Kystdirektoratet, der administrerer Danmarks kystlinie og alt i relation hertil.
For især de, som måtte eje matrikler i 1. række til vandet, er der i ovenstående flere områder, som kunne være interessante at få uddybet mere indgående af en advokat eller lignende professionel rådgiver med indgående kendskab til matrikulær jura og regler for kystområdet:
- Hvilke indgreb - hvis nogen overhovedet - har kommunen lov til at foretage specifikt på det strandbeskyttede område - altså området foran matriklerne i 1. første række til vandet?
- Er det pålagt kommunerne at inddrage matrikelejerne, såfremt de vil lave ingreb på det strandbeskyttede område (fx i beplantning) - og hvorledes er kommunerne pålagt at forestå denne inddragelse?
- Hvad er Greve Kommunes initiativ omkring samarbejde med Naturstyrelsen (nu måske Kystdirektoratet) mundet ud i?
- Indgående uddybning af områder i Naturbeskyttelsesloven med relevans for strandgrundsejere ift. deres forpligtelser/rettigheder/brugsrettigheder af det strandbeskyttede område foran matriklen.
Det er bestyrelsens umiddelbare position, at idet vores forening er en strandforening og ikke en strandgrundsejerforening, kan vi ikke i udgangspunktet forsvare at bruge en for stor del af foreningens indeståender på en advokat for at få afklaret disse spørgsmål. Idet en del af foreningens medlemmer dog er strandgrundsejere, finder vi det rimeligt at dele udgiften ligeligt mellem foreningen og de strandgrundsejere, som ønsker svar på rettighedsspørgsmålene.
Vi samler derfor penge ind fra d.d til d. 1. juni 2016 til afklaring af strandgrundejernes rettigheder. Når indsamlingen er færdig, vil foreningen bidrage med samme beløb som det indsamlede - dog maksimalt 10.000 kr. Ønsker du derfor svar på spørgsmålene, skal dit bidrag indbetales på foreningens konto i Basisbank, regnr. 1671 - kontonr. 0001423088. Vi foreslår, at man indbetaler minimum 500 kr. Indbetalingerne vil derefter blive øremærket til afklaring af rettighedsspørgsmålene, og et eventuelt restbeløb indgår i foreningens almindelige økonomi. Den opnåede viden vil blive brugt i foreningens fremadrettede arbejde.
Såfremt ingen ønsker at støtte indsamlingen, vil der ikke blive gjort mere fra foreningens side i forhold til at undersøge ovenstående punkter.
