Høringssvar vedr. lokalplan 11.47 - Strandvejsområdet i Hundige samt tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2013-2025

Foreningen Køge Bugt Naturstrand anbefaler foreningens medlemmer at indsende høringssvar til Greve Kommune på teknik@greve.dk inden d. 10/6-16. Brug gerne nedenstående "skabelon" til inspiration eller i dens helhed.

---

Foreningen Køge Bugt Naturstrand har læst forslag til lokalplan 11.47 - Strandvejsområdet i Hundige samt tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2013-2025 igennem og har følgende kommentarer:

Forslag til lokalplan 11.47 - Strandvejsområdet i Hundige

S. 5

“...samt ikke mindst kystlinien ud mod Køge Bugt” (om vigtige sammenbindende elementer for strandvejsområdet)

Planen omfatter ifølge de indtegnede områder ikke selve kystlinien, men kun til og med de matrikler, der ligger ud til denne. 

Foreningen anbefaler derfor, at formuleringen omhandlende “kystlinjen” bør udgå. 

“...samt forslag til bedre og tydeligere stiadgange for kommunens borgere mod de attraktive strandarealer”

Allerede i vores høringssvar til kommunens helhedsplan for Strandvejsområdet har vi fremhævet det unødvendige i fokus på adgangsvejene til stranden, der allerede både er rigelige og udemærkede, som de er. 

Desuden er stier på stranden, udover de naturligt opståede trampestier, unødvendige.

Foreningen anbefaler derfor, at kommunen fokuserer på parkeringsmuligheder på Strandvejen og i baglandet, så folk reelt har en mulighed for at komme ned til stranden uden at parkere på de små private veje, hvilket er til gene for både beboere og besøgende - og som ofte skaber trafik-flaskehalse på de små veje og fører til farlige situationer. 

S. 6

“Område A udlægges til …… vej, sti, parkering og fælles friarealer.” 

Der står intet om præcis hvor det forventes det at placere vej, sti, parkering og fælles friarealer i dette område.

Foreningen anbefaler derfor, at kommunen inviterer til workshops omkring detaljerne i disse anlægsprojekter, så borgerne har mulighed for involvering. Dette bør blive det bærende princip hele vejen igennem de 4 faser af Strandvejsområdet.

“Område C udlægges til fælles friarealer, vej, sti og parkering”

Der står intet om præcis hvor disse ting skal placeres eller hvordan det forventes at påvirke områdets nuværende tilstand?

Foreningen anbefaler derfor, at kommunen inviterer til workshops omkring detaljerne i disse anlægsprojekter, så borgerne har mulighed for involvering. Dette bør blive det bærende princip hele vejen igennem de 4 faser af Strandvejsområdet.

“Fastholde og give mulighed for fornyelse af de eksisterende grønne områder i form af nye bygninger og tiltag, som understøtter områdets rekreative formål (område C)”

Foreningen anbefaler, at man for inspiration til de nævnte bygninger og tiltag kigger mod Solrød Kommunes udmærkede naturplads nær Trylleskoven. Der bør desuden vælges materialer, der kræver minimal vedligeholdelse og som indgår naturligt i omgivelserne.

S. 8

“...kan der anlægges parkeringsområde midt på Strandvejen mellem de to spor, fx ved Greve Badehotel og blandet område ved Karlslunde Strand (D)”

Der laves separate lokalplaner for blandt andet Greve og Karlslunde, og disse bør således ikke indgå i nærværende forslag.

Foreningen anbefaler derfor, at formuleringen omhandlende Greve Badehotel og Karlslunde Strand udgår af forslaget.

Desuden anbefaler foreningen også kommunen at genoverveje fornuften i at gøre hele Strandvejen ensporet i begge retninger. Det kendes allerede nu, at der er problematiske flaskehalse langs hele vejen ved trafikale spidsbelastninger, hvilket i relation til katastrofeberedskab i forbindelse med eksempelvis en 1000-årshændelse må anses som værende decideret katastrofalt. Retablering af Strandvejen med to spor i hver retning bør være en afledt konsekvens af stormflodssikringen.

S. 9

“Der skal sikres flest mulige stier til stranden”

Flest mulige stier får man ved at ekspropriere folks ejendomme og etablere stier. Er dette kommunens ønske?

Foreningen anbefaler, at afsnittet omskrives således, at ekspropriation ikke kan udledes som en farbar løsning blot for at lave stier til stranden.

Vi mener til stadighed, at de nuværende stier til stranden er rigelige - 6 stk. (udover de mange private veje) alene i det område, lokalplansforslaget omhandler. 

Foreningen anbefaler derfor, at kommunen blot vedligeholder de eksisterende stier.

S. 19

“Område A må kun anvendes til...vej, sti, parkering... fælles friarealer.”

Der står intet om, præcis hvor vej, sti, parkering og fælles friarealer placeres i dette område. Det har borgerne ikke mulighed for at se i den nuværende plan.

Foreningen anbefaler derfor, at kommunen inviterer til workshops omkring detaljerne i disse anlægsprojekter, så borgerne har mulighed for involvering. Dette bør blive det bærende princip hele vejen igennem de 4 faser af Strandvejsområdet.

S. 21

“Område C (grønt område) må kun anvendes til...fælles friarealer...vej, sti, parkering”.

Området er i dag grønt område - hvordan forventes dette at påvirke dets nuværende tilstand? Det har borgerne ikke mulighed for at se i den nuværende plan.

Foreningen anbefaler derfor, at kommunen inviterer til workshops omkring detaljerne i disse anlægsprojekter, så borgerne har mulighed for involvering. Dette bør blive det bærende princip hele vejen igennem de 4 faser af Strandvejsområdet.

S. 22

“Stier fastholdes, som vist på kortbilag 4, og der kan ikke udbygges yderligere”

Foreningen sætter stor pris på, at der ikke planlægges flere stier end de allerede nævnte, og at dette nu er cementeret i lokalplansforslaget.

“Stierne S11, S12, S13 og S14 som vist på kortbilag 4…”

S14 kan ikke ses på kortet - og det er derfor reelt umuligt for foreningen - og borgerne - at tage stilling til S14.

Foreningen anbefaler, at kommunen indtegner S14 på planen og at denne diskuteres på en workshop, så borgerne har mulighed for at komme med respons på den, da planen jo er mangelfuld og den derfor bliver overset i høringsperioden.

Tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2013-2025

Vi fik på borgermødet d. 17/5-16 bekræftet, at nærværende tillæg udelukkende fungerer som et rammedokument for det omfattede område, og at de i forslag til Lokalplan 11.47 angivne byggeprocenter og bygningshøjder er de, der gælder for det specifikke område. Konkret betyder dette, at den på side 3 i tillægget nævnte bebyggelsesprocent på max 60%, max 2 etager og max bygningshøjde på 10,5 meter udelukkende gælder for område B (selve Strandvejen) i forslag til Lokalplan 11.47, og udelukkende for erhvervsbyggeri. 

Dette vil vi gerne have jer til at bekræfte skriftligt for at undgå misforståelser, da foreningens medlemmer virker i tvivl om dette.

Vi ser frem til at høre fra kommunen i forbindelse med ovenstående.

Med venlig hilsen

Foreningen Køge Bugt Naturstrand

Hvem skal betale for kystbeskyttelse?

I Lørdagsavisen i denne uge kan man læse om Køge Kommune, der lægger op til at tørre udgiften til kystsikring af på "de berørte grundejere", hvilket potentielt betyder en ekstraregning til de uheldige udvalgte på ca. 14.000 kr. (evt. opkrævet via ejendomsskatter over 25 år). Læs mere her.

I henhold til bekendtgørelse om kystbeskyttelse er det kommunerne selv, der bestemmer, hvem der skal belastes af udgiften til kystbeskyttelse, og hovedreglen er, at det er de, som får gavn af beskyttelsen, som skal bidrage.

Vi ved, at både Greve og Solrød Kommune tidligere har udmeldt, at de ikke mener, at det er rimeligt, at det eksempelvis er grundejere i 1. række til vandet, som skal betale for kystbeskyttelse, idet både brugere af stranden, Strandvejen og oplandet i øvrigt alle vil have gavn af kystbeskyttelsestiltag. Man kan kort sagt ikke pege på specifikke borgere, som vil have mere gavn end andre, fordi kommunen som helhed vil have gavn af beskyttelsen.

Vi følger naturligvis sagen.

Noter fra Greve Kommunes borgermøde vedr. forslag til Lokalplan 11.47 og Tilllæg nr. 7 d. 17/5-16

Formand for Teknik- og Miljøudvalget, Henrik Stuckert, bød velkommen til de fremmødte og opridsede kort baggrunden for Lokalplansforslag 11.47 og forslag til tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2013-2025. Lokalplanerne for Strandvejsområdet skal forenkles, så der ikke er så mange forskelle på de 4 områder (Hundige, Greve, Mosede og Karlslunde), herunder skal 250 ud af 933 deklarationer og servitutter, som ikke længere er tidssvarende, ophæves.

Herefter gennemgik kommunens folk overordnet hhv. lokalplansforslag og kommuneplanstillæg og kunne blandt andet berolige med, at bygningshøjden i område A, som også omfatter grundene ved stranden, ikke må overstige 8,5 meter (og max. 30/40 i bebyggelsesprocent) og i område B, selve Strandvejen, ikke må overstige 10,5 meter (og max 60 i bebyggelsesprocent) og kun hvad angår erhvervsmæssig bebyggelse. Kommuneplanstillægget angiver således kun de overordnede rammer, mens lokalplanen strammer dem yderligere.

Efterfølgende kom der flere gode inputs fra salen, blandt andet:

Hvornår forventes ombygning af Strandvejen? Det virker lidt vagt, at man ikke har nogen mål for projektet?

Der foreligger pt, ingen plan, men når vi går igang, er det ombygning fra 4 til 2 spor. Det er dog ikke på budgettet de næste par år.

I det hele taget er Helhedsplan for Strandvejsområdet en langtidsplan.

Kan man bygge erhvervsbyggeri længere ned af sidevejene eller kun på Strandvejen?

Det er kun matrikler, som ligger direkte ud til Strandvejen, hvor der kan bygges erhvervsbyggeri.

Det virker som om, at man vender helt om på planerne fra sidste år om at åbne op ned mod vandet, når man tillader erhvervsbyggeri på denne måde?

Det reguleres ved, at erhverv skal placeres minimum 5 meter fra skel, så der vil være meget luft omkring byggeriet.

Der efterlyses en gennemgangen af forskellen mellem betingelserne for de nuværende og de i lokalplansforslaget angivne mål for fx bygningshøjder og terræn?

Det er en umulig opgave - alene Hundige dækker over et hav af gamle lokalplaner og servitutter, der varierer fra område til område, hvilket også er grunden til, at man har ønsket at skrive det hele frem til nutiden med et mere ensartet sæt regler.

Er det korrekt forstået, at man i 2. række fra Strandvejen kan risikere at få et (erhvervs)nabohus fra 1. række, som er 11,5 m højt inkl. terrænregulering?

Ja. Tallet er inklusive terrænregulering og målt til kip.

Hvorfor tillades kun enfamilieshuse i område A, når nu der er tendens til, at flere familier flytter sammen? Den lille bebyggelsesprocent begrænser mulighederne!

Fordi vi har med et eksisterende område at gøre, som ikke ønskes ændret markant - det er kun muligt i 1. Række til Strandvejen og giver tryghed for de parcelhuse, der ligger tættere på vandet.

Der står i lokalplansforslaget nævnt, at der må bebygges i max 2 etager med udnyttet tagetage i kystnærhedszonen. Er det ikke normalt kun tilladt med 1½ etage med udnyttet tagetage i dette område? Hvad betyder det visuelt?

De 2 etager stammer fra Bygningsreglementet, og 2 etager svarer visuelt til en fuld facade. Man går fra 4 meter til 6 meter, hvor taget begynder.

Der står angivet, at solceller skal være i antirefleksivt materiale og at de skal nedfældes i taget. Den tekniske standard for genskin bør angives i lokalplanen, og man bør genoverveje nedfældingen i taget, da det fordyrer og kan skabe skattemæssige problemer.

Materialet er mest på grund af naboerne, men det tages til efterretning at standarden bør angives. Hvad angår placering af solcellerne, skal de ikke nødvendigvis nedfældes i taget, blot integreres.

Er det korrekt forstået, at det eneste sted, hvor der må bygges 2-planshuse er langs Strandvejen?

Ja, i område A er det 1½ etage og i område B er det 2 etager - sidstnævnte overstiger ikke 10,5 meter og kan i princippet være med erhverv i bund og bolig ovenpå.

Når der angives terrænregulering på +/- 0,2 - 0,4m i forhold til eksisterende terræn, må man så også hæve husets kote tilsvarende? Ideen er god i forhold til klimasikring.

Ja, hvis man bygger nyt, må man gerne hæve koten tilsvarende, men det er en balancegang i forhold til naboen, som også skal tilgodeses.

Hvordan sikrer man et ordentligt udseende til Strandvejen, når der nu tillades højt nybyggeri langs den?

Der, hvor der ses ønsker om og behov for en erhvervsudvikling, er der tale om lette erhverv, og på Strandvejen er der primært tale om serviceerhverv - de mulige størrelser og hvad der efterspørges, er ikke i retning af Netto eller lignende.

Der vil kun være erhvervsbyggeri i 1. række til Strandvejen.

Hvad skal afstanden fra et nybygget hus til Hundige Strandvej være?

Nybyggeri kan ske helt ud til vejskel ved Strandvejen.

Hvornår er det blevet lykken at skulle gå fra 4- til 2-sporet Strandvej? Det kan slet ikke køre med kun ét spor i hver retning! Der er i forvejen store trafikpropper og flaskehalse i dag!

Der er enighed i flaskehalsproblemet på visse spidsbelastede tidspunkter, men allerede nu er ca. 90% af Strandvejen 1-sporet, så skaden er allerede sket og den vil ikke blive rettet op. Det positive er, at udkørselsproblemer fra sidevejene kan løses nu.

Tænk fodgængerne ind i de nye planer for Strandvejen - en midterrabat eller helle, så man kan komme over vejen.

Hele intentionen er at gøre Strandvejen mere attraktiv, ikke mindst for fodgængere og cyklister, så det er et rarere sted at færdes.

Lav ikke den tidligere omtalte højhastigheds-cykelsti i et tætbebygget område som Strandvejen - der er i forvejen farligt dårligt udsyn fra sidevejene!

Ifølge Henrik Stuckert har Greve Kommune har meldt sig ud af projektet med højhastigheds-cykelsti!

Hvad er tidsplanen for vedtagelse af lokalplanen?

Det afhænger af antallet af indsigelser, som skal ses grundigt igennem, men umiddelbart besluttes det politisk til september med efterfølgende offentliggørelse ultimo september.

De næste lokalplaner (Greve, Mosede og Karlslunde) afhænger af de ting, der bygges ind i denne lokalplan, så de tages én ad gangen, hvilket også gælder den politiske proces.

Hvis man allerede nu vil bygge nyt, som omfattes af lokalplansforslaget, kan man så indsende byggeansøgning til kommunen og få forhåndstilladelse?

Nej, vent hellere til den er vedtaget.

Fjerner lokalplanen strandbeskyttelseslinien?

Nej, den røres der ikke ved! Den overordnede plan er til debat, men kun hvad angår havnen.

Hvad er der af planer for udvikling af det grønne område i planen (den grønne kile)? Indtænker man noget oversvømmelsesbeskyttelse?

Den grønne kile er blevet diskuteret i udvalget, og der ønskes ikke umiddelbart ikke at pille ved de få grønne områder.

Greve Kommune har netop været i proces med risikostyringsplan, og det er politisk vedtaget, at der opereres med en 1000-årshændelse, som håndteres ved Strandvejen og med sluser ved åudløbene. Der ligger ingen diger ved stranden i kommunens planer, og den ydre kystkile, som går ind i Hundigeparken, må der ikke pilles ved, da den styres af fingerplanen.

Der efterlyses eksempler på eksisterende erhvervsbyggeri ved Strandvejen, som er 10,5 meter?

Sydbank og tandlægehuset er gode bud.

Det blev ved mødets afslutning understreget, at kritik, ideer, indsigelser etc. skal sendes til teknik@greve.dk, så det kan indgå i høringsmaterialet, og at de ting, der vedtages i denne plan vil udmønte sig i de øvrige 3 lokalplaner for Strandvejsområdet.

Foreningen understreger, at det er den enkeltes ansvar at gennemgå oversigten over de aflyste servitutter i lokalplansforslagets bilag og eventuelt reagere på uhensigtsmæssigheder overfor kommunen.

Vi arbejder selv på et høringssvar, der sendes ud til inspiration i nær fremtid.

Borgermøde i aviserne

Solrød Kommunes borgermøde vedr. kystsikring d. 4/5-16 har nu også fundet vej til de lokale aviser, ligesom kommunen selv har udsendt referat og præsentationer fra mødet.

Læs mere i Solrød Avis her (s.10-11).

Aktindsigt gav ingen afklaring

Vi har i foreningen ønsket at undersøge, hvad der kom ud af det planlagte samarbejde mellem Greve Kommune og Naturstyrelsen, der omtales i et referat fra Teknik- og Miljøudvalgets møde d. 3. september 2013 (pkt. 15, s. 35) og som vi ikke siden har hørt noget til:

"Opgravning af hybenroser i strandbeskyttelsesområdet kan kun ske i samarbejde med de berørte ejere.

Ønsker ejerne ikke planterne fjernet, har kommunen ikke mulighed for at gribe ind. Tilsynsmyndighed for strandbeskyttelsesområdet er Naturstyrelsen. Klager over forholdene i strandbeskyttelsesområdet skal derfor sendes til Naturstyrelsen. Greve Kommune har taget initiativ til et samarbejde med Naturstyrelsen om en undersøgelse af forholdene indenfor strandbeskyttelsesområdet langs stranden."

Idet det nu er Kystdirektoratet og ikke Naturstyrelsen, der varetager alle forhold omkring strandbeskyttelse, har vi anmodet disse om aktindsigt herom. Svaret var som følger:

"I de sager, Kystdirektoratet har overtaget fra Naturstyrelsen, er der ikke umiddelbart noget at finde om et evt. samarbejde mellem Greve Kommune og Naturstyrelsen.

Jeg har derfor kontaktet Naturstyrelsen for at høre, om der ligger noget i deres arkiv. Desværre er det ikke tilfældet.

Vi kan derfor ikke imødekomme din anmodning om aktindsigt."

Vi må således formode, at kommunen alligevel ikke har undersøgt forholdene omkring strandbeskyttelsesområdet, men vil i nær fremtid forsøge at få en afklaring direkte fra dem.

Umiddelbart ser det dog ud til, at dette - forholdene omkring strandbeskyttelsesområdet - bestemt er noget, en advokat bør hjælpe os med. 

Til d. 1. juni 2016 samler stadig penge til afklaring af strandgrundejernes rettigheder. Når indsamlingen er færdig, vil foreningen bidrage med samme beløb som det indsamlede - dog maksimalt 10.000 kr. Ønsker du derfor svar på spørgsmålene, skal dit bidrag indbetales på foreningens konto i Basisbank, regnr. 1671 - kontonr. 0001423088. Vi foreslår, at man indbetaler minimum 500 kr. Indbetalingerne vil derefter blive øremærket til afklaring af rettighedsspørgsmålene, og et eventuelt restbeløb indgår i foreningens almindelige økonomi. Den opnåede viden vil blive brugt i foreningens fremadrettede arbejde.

Noter fra møde i Natur- og Miljørådet d. 12/5-16

Foreningen havde 4 foreningsrelevante punkter på mødet, som blev behandlet:

1. Tang og fedtemøg
2. Rydning af rosa rogusa og gentilplantning
3. Bestøvervenlige blomster i kommunen
4. Giftfri haver

ad 1 - Tang og fedtemøg

Idet stranden er kommunens største aktiv, er der stor vilje til i en presset økonomi stadig at prioritere strandrensningen, og man ønsker at fastholde de i budgettet afsatte midler de næste år også.

Man har oveni den normale strandrensningspulje afsat midler til afprøvning af nye, bedre og billigere metoder til strandrensning, hvor den igangværende udskubning af tang og fedtemøg er én af de afprøvede løsninger, der skal evalueres sidst på året.

Som det kan ses i billederne i vores sidste indlæg, er der langt til succes med “skubbe-løsningen”, som det ser ud lige nu.

Sideløbende med dette forsøg kigges der dog også på andre praktiske muligheder, heriblandt:

1. Muligheden for at samarbejde med andre kommuner med henblik på indkøb af dyrt maskinel til strandrensning
2. samarbejde med grundejere omkring strandlaug ligesom Solrød Kommune

Vi følger naturligvis arbejdet og vil bidrage med billedmateriale og egne observationer, når det nuværende forsøg skal evalueres.

Foreningens medlemmer opfordres til at holde øje med stranden og advisere os når, kommunens maskiner skubber tangen ud i vandet. Desuden har vi løbende brug for billeder af strandens tangniveau. Send venligst til karina@naturstrand.dk.

ad 2 - Rydning af hybenroser og gentilplantning

Kommunen har ved tidligere lejligheder været lidt for entusiastiske i deres forsøg på at komme hybenrosen til livs, idet de uden grundejeres tilladelse har fjernet hybenroser på disses matrikler. Det har været en fejl, og noget man er opmærksom på fremadrettet.

Der er markante udfordringer i forhold til rydning og gentilplantning, idet de meget restriktive regler omkring strandbeskyttelse indtil videre har forhindret kommunen i at fortsætte med arbejdet, da de har fået afslag på genplantning af marehalm efter fjernelse af roser. Man kan naturligvis ikke fjerne hybenroserne uden at genplante på grund af tilknyttet sandflugt (som det blandt andet er oplevet i Solrød Kommune ved Østre Strandvej), så dette skal der findes en løsning på, før arbejdet kan fortsætte. Det er Naturstyrelsen/Kystdirektoratet, der skal give eventuel dispensation til beplantning på stranden - og de er meget restriktive med dispensationer.

Hybenroser er for mange strandgrundsejere en værdifuld plante i forhold til både værn, pynt og sandbinding samtidig med, at den er en invasiv plante, som Naturstyrelsen advarer imod. Foreningen har foreslået kommunen, at man understøtter grundejernes eget incitament til at hjælpe med fjernelsen af rosa rogusa på egne matrikler ved at tilbyde klitrose-planter eller -frø og eventuelt laver et forsøgsområde på stranden, hvor man ser, hvordan hhv. marehalm, klitroser og lignende arter vil klare sig. Så minimeres den mulige spredning fra matriklerne i hvert fald.

ad 3 - Bestøvervenlige blomster i kommunen

Foreningen har opfordret kommunen til at gøre langt mere for bier og bestøvere i kommunen. Et eksempel er, at de frø der pt. bruges til blomster i rabatter og bede ikke er valgt ud fra den værdi, de giver til bestøvere. De er udelukkende valgt udfra udseende. Som minimum bør dette synspunkt medregnes ved indkøb af frø. Det er desværre for sent at gøre noget ved i år, da frøene allerede er indkøbt. Til næste møde har foreningen mulighed for at præsentere rådet for et forslag, så det arbejdes der pt. på. At understøtte de naturlige bestøvere er godt for vores haver, men bestemt også for strandområdets flora og fauna.

Kommunen er positivt indstillet herfor - og mere om dette punkt følger efter næste møde.

ad 4 - Giftfri haver

Tilknyttet til punkt 3 er også giftfri haver, der ligesom bestøvervenlige blomster også vil være godt for såvel naturlige bestøvere som grundvand og natur generelt.

Solrød Kommunes samarbejde med foreningen Praktisk Økologi bør kopieres i Greve Kommune, og det aftaltes ved mødet, at emnet bringes op på næste møde i Natur- og Miljørådet, hvor naturpuljen for det kommende år skal diskuteres mere indgående.

Kommunen er positivt indstillet herfor - og mere om dette punkt følger efter næste møde.

Greve Kommunes tangforsøg skal diskuteres i Natur- og Miljørådet

I dag skal vi til Natur- og Miljørådsmøde på Greve Kommune, hvor ét af punkterne er et af foreningens hovedområder; tang, herunder fedtemøget og lugtgenerne i forbindelse med dette. Som tidligere omtalt har Greve Kommune forsøgt sig med at skubbe tangen ud i bugten. Indtil videre mener vi ikke at dette forsøg er en succes, og dette vil vi fremføre på mødet. Greve Kommune evaluere dog først projektet ved årsskiftet.

Vi har, siden forsøgets start, samlet billedmateriale via egne og medlemmers observationer efter kommunes første kørsel med entreprenørmaskinen hvor de skubbede tang og fedtemøg nogle meter ud i vandet. Disse kan ses nederst i dette opslag.

Vi har desuden også et andet punkt på dagsordenen på mødet. Vi ønsker nemlig, at Greve Kommune får mere fokus på understøttelse af de naturlige bestøvere som eksempelvis bier. Solrød Kommune har indledt et samarbejde med foreningen Praktisk Økologi, og det vil vi argumentere for at Greve Kommune ligeledes gør. Kommunerne har været giftfri længe, men det skorter på opfordringer til borgerne om at droppe giften i egne haver. Desuden bør man i kommunerne udelukkende bruge frøblandinger til blomster, som har stor værdi for bestøvere og man bør have fokus på træer, buske og levesteder som er gode for bestøvere. Dette får vi ikke kun glæde af i vores haver, men bestemt også ved strandområdet, hvor den understøttende beplantning rundt omkring i kommunen højst sandsynligt vil smitte af på den kystnære vegetation også.

Referat fra Solrød Kommunes borgermøde om kystsikring d. 4/5-16

Udgangspunktet for borgermødet var den vedtagne risikostyringsplan og desuden kommunens nyhedsbrev fra april 2016, hvor der primært var fokus for risikostyringsplanlægning, herunder det tilknyttede idekatalog for kystsikringsmuligheder.

Kommunens folk (ikke mindst borgmester Niels Hörup) gentog flere gange, at kommunen havde forstået borgernes ønske om at bevare stranden og dens herlighedsværdi, hvilket også var årsagen til, at man havde valgt 2 sikringszoner hhv. øst (100-årshændelse) og vest (1000-årshændelse) for Strandvejen.

Peter Fløcke Klagenberg fra Niras (rådgivende ingeniørfirma) gennemgik de løsningsforslag, der indtil videre har fundet vej til kommunens idekatalog, heriblandt:

• Sandfodring af klitter
  I forhold til 100-årshændelsen (sikring til 1,54 meter) har størstedelen af kyststrækningen i Solrød allerede nu klitter, der passer til sikringsniveauet eller endog er højere. Eneste udfordring er den sydligste del af strækning omkring Staunings Ø, hvor vandet kan finde vej op i landet samt de adgangsveje, der er ned til stranden, som skal lukkes til
• Klæglersdige med sand
  I forhold til 100-årshændelsen vil denne type dige næsten ikke kunne ses, idet den ikke fylder særlig meget i landskabet
• Højvandsmur/højvandssluser
  Dette etableres kun ved åudløb og lignende, ikke på stranden

Flere statistikker og skrækscenarier for en eventuel 1000-årshændelse blev desuden fremhævet, hvor man i den nuværende model med en sikring vest for Strandvejen laver lokale løsninger på Strandvejen men derudover lader 1. rækkerne ved stranden oversvømme.

Der blev stillet flere spørgsmål og kommenteret i salen, blandt andet:

Sørges der for ensartet kystsikring i de omkringliggende kommuner som en del af det tværkommunale samarbejde?

• Det tages der hånd om; der skal koordineres med naboerne, og det bliver et samarbejde mellem Solrød, Greve, Køge og Stevns, hvor man blandt andet har lavet screening af Staunings Ø med Køge Kommune.

Der er vedtaget en sikring i forhold til en 100-årshændelse øst for Strandvejen. Hvad med gennemgangsveje fra Strandvejen til stranden? Hvis disse sikres ved opfyldning med sand, kan klitrækken klare et væsentligt højere niveau end 1,54 meter for få penge. Det forventes, at Niras tager denne beregning med i deres materiale.

• Det virkede ikke rigtig, som om at Niras forstod budskabet, men vi håber, at kommentaren er taget til efterretning.Taget til efterretning.

For ca. 70 år siden var der slet ingen klitter, og i dag er de næsten 3 meter. Hvad mon der sker de næste 70 år som følge af naturlig klitdannelse?

• Lige så snart vi kommer over 1 meter, begynder vegetationen at holde på sandet, hvilket vil øge klithøjden, hvilket også gør det smart at bruge sand i sikringen.

Der savnes illustrationer af sikringsløsninger og totalhøjder på diger!

• Taget til efterretning.

Staten har udpeget Rosa Rogusa som en invasiv plante, der skal fjernes. Det er en skam, for den er udmærket til at holde på sand!

• Taget til efterretning.

Hvis man lukker af oppe ved Strandvejen og bare lader området øst herfor oversvømme, gør det så ikke værre for dem, der bor her?

• De to sikringsniveauer gør det ikke værre for dem, der bor øst for Strandvejen.

Køge ønsker at sikre sig mod en 1000-årshændelse (2,80 meter), og så dur det ikke, at vi kun sikrer os mod 1,54 meter.

Kan man måske udbygge den eksisterende sikring til fx en 700-årshændelse?

• Det handler om en vurdering af risiko vs. tiltag, og hvilket er en kerneproblemstilling i arbejdet med kystsikring.

Er det korrekt, at kyststrækningen i Solrød Kommune er en såkaldt barrierekyst? I givet fald betyder det, at en ny klitrække dannes ude i vandet, og at denne kan være med til at bryde bølger.

• Det er korrekt, at kyststrækningen er en barrierekyst. Revledannelse kan ikke undgås, men der må ikke tilføres for meget sand på grund af bevarelse af ålegræs.

Har man overvejet at bruge lagunen ved kommunegrænsen til Køge som et vandresevoir ved at grave området ud og samtidig anvende det udgravede sand til klitpåfyldning?

• Et af løsningsforslagene i Køge er netop at bruge lagunen aktivt som resevoir. Man behøver ikke grave så meget for at dette kan lade sig gøre, men sandet er for fint til brug for klitter/diger.

Er det korrekt, at tiden arbejdet for en løsning, der er højere end 1,54 meter på grund af naturlig klitdannelse? Måske ser det hele anderledes ud om 10 år!

• Det er korrekt, men fordelingen af klitvækst (både i højde og bredde) er varierende på grund af forskellig færdsel på klitterne.

For nogle år siden åd havet 5-6 meter af klitterne på en nat. Hvorfor tænker man ikke genopbygningsaktiviteter ind i projektet, hvor bulldozere kan køre sandet tilbage, hvor det hører til? Det bør tænkes ind i den videre proces.

• Taget til efterretning.

Hvem er det, der får gavn af beskyttelsen? Er det dem, der skal benytte vejene eller dem, der får vand i haven? Stranden har alle jo glæde af! Hvordan vurderes dette?

• I princippet skal de, der får gavn, bidrage - og der skal gives et bidrag, hvis fælles goder tilgodeses. Der findes flere måder at fordele udgifterne på, men intet er endnu besluttet.

Der savnes udregninger på, hvordan vi kan få mest mulig sikring for færrest mulige penge! Hvorfor er der ikke blevet kigget på dette i stedet for at stirre sig blind på de to sikringsniveauer (1,54 meter og 2,80 meter)

• Niras kigger på det, de bliver bedt om og betalt for.

Idekataloget er endnu ikke færdigt, men ovenstående inputs medtages forhåbentlig i den videre proces, da man må formode, at kommunen har ønsket at forhøre sig hos borgerne netop for at få deres synspunkter med i den videre planlægningen.

Der arbejdes således videre med kataloget og en køreplan for sikringsarbejdet, og ultimo 2016 forventes kommunen at kunne præsentere et løsningskatalog, hvor sikringsniveau i forhold til omkostninger blandt andet vil være skitseret.

Abonner gerne på kommunens nyhedsbrev og få løbende opdateringer omkring arbejdet med kystsikring.