Referat fra Solrød Kommunes borgermøde om kystsikring d. 4/5-16

Udgangspunktet for borgermødet var den vedtagne risikostyringsplan og desuden kommunens nyhedsbrev fra april 2016, hvor der primært var fokus for risikostyringsplanlægning, herunder det tilknyttede idekatalog for kystsikringsmuligheder.

Kommunens folk (ikke mindst borgmester Niels Hörup) gentog flere gange, at kommunen havde forstået borgernes ønske om at bevare stranden og dens herlighedsværdi, hvilket også var årsagen til, at man havde valgt 2 sikringszoner hhv. øst (100-årshændelse) og vest (1000-årshændelse) for Strandvejen.

Peter Fløcke Klagenberg fra Niras (rådgivende ingeniørfirma) gennemgik de løsningsforslag, der indtil videre har fundet vej til kommunens idekatalog, heriblandt:

• Sandfodring af klitter
  I forhold til 100-årshændelsen (sikring til 1,54 meter) har størstedelen af kyststrækningen i Solrød allerede nu klitter, der passer til sikringsniveauet eller endog er højere. Eneste udfordring er den sydligste del af strækning omkring Staunings Ø, hvor vandet kan finde vej op i landet samt de adgangsveje, der er ned til stranden, som skal lukkes til
• Klæglersdige med sand
  I forhold til 100-årshændelsen vil denne type dige næsten ikke kunne ses, idet den ikke fylder særlig meget i landskabet
• Højvandsmur/højvandssluser
  Dette etableres kun ved åudløb og lignende, ikke på stranden

Flere statistikker og skrækscenarier for en eventuel 1000-årshændelse blev desuden fremhævet, hvor man i den nuværende model med en sikring vest for Strandvejen laver lokale løsninger på Strandvejen men derudover lader 1. rækkerne ved stranden oversvømme.

Der blev stillet flere spørgsmål og kommenteret i salen, blandt andet:

Sørges der for ensartet kystsikring i de omkringliggende kommuner som en del af det tværkommunale samarbejde?

• Det tages der hånd om; der skal koordineres med naboerne, og det bliver et samarbejde mellem Solrød, Greve, Køge og Stevns, hvor man blandt andet har lavet screening af Staunings Ø med Køge Kommune.

Der er vedtaget en sikring i forhold til en 100-årshændelse øst for Strandvejen. Hvad med gennemgangsveje fra Strandvejen til stranden? Hvis disse sikres ved opfyldning med sand, kan klitrækken klare et væsentligt højere niveau end 1,54 meter for få penge. Det forventes, at Niras tager denne beregning med i deres materiale.

• Det virkede ikke rigtig, som om at Niras forstod budskabet, men vi håber, at kommentaren er taget til efterretning.Taget til efterretning.

For ca. 70 år siden var der slet ingen klitter, og i dag er de næsten 3 meter. Hvad mon der sker de næste 70 år som følge af naturlig klitdannelse?

• Lige så snart vi kommer over 1 meter, begynder vegetationen at holde på sandet, hvilket vil øge klithøjden, hvilket også gør det smart at bruge sand i sikringen.

Der savnes illustrationer af sikringsløsninger og totalhøjder på diger!

• Taget til efterretning.

Staten har udpeget Rosa Rogusa som en invasiv plante, der skal fjernes. Det er en skam, for den er udmærket til at holde på sand!

• Taget til efterretning.

Hvis man lukker af oppe ved Strandvejen og bare lader området øst herfor oversvømme, gør det så ikke værre for dem, der bor her?

• De to sikringsniveauer gør det ikke værre for dem, der bor øst for Strandvejen.

Køge ønsker at sikre sig mod en 1000-årshændelse (2,80 meter), og så dur det ikke, at vi kun sikrer os mod 1,54 meter.

Kan man måske udbygge den eksisterende sikring til fx en 700-årshændelse?

• Det handler om en vurdering af risiko vs. tiltag, og hvilket er en kerneproblemstilling i arbejdet med kystsikring.

Er det korrekt, at kyststrækningen i Solrød Kommune er en såkaldt barrierekyst? I givet fald betyder det, at en ny klitrække dannes ude i vandet, og at denne kan være med til at bryde bølger.

• Det er korrekt, at kyststrækningen er en barrierekyst. Revledannelse kan ikke undgås, men der må ikke tilføres for meget sand på grund af bevarelse af ålegræs.

Har man overvejet at bruge lagunen ved kommunegrænsen til Køge som et vandresevoir ved at grave området ud og samtidig anvende det udgravede sand til klitpåfyldning?

• Et af løsningsforslagene i Køge er netop at bruge lagunen aktivt som resevoir. Man behøver ikke grave så meget for at dette kan lade sig gøre, men sandet er for fint til brug for klitter/diger.

Er det korrekt, at tiden arbejdet for en løsning, der er højere end 1,54 meter på grund af naturlig klitdannelse? Måske ser det hele anderledes ud om 10 år!

• Det er korrekt, men fordelingen af klitvækst (både i højde og bredde) er varierende på grund af forskellig færdsel på klitterne.

For nogle år siden åd havet 5-6 meter af klitterne på en nat. Hvorfor tænker man ikke genopbygningsaktiviteter ind i projektet, hvor bulldozere kan køre sandet tilbage, hvor det hører til? Det bør tænkes ind i den videre proces.

• Taget til efterretning.

Hvem er det, der får gavn af beskyttelsen? Er det dem, der skal benytte vejene eller dem, der får vand i haven? Stranden har alle jo glæde af! Hvordan vurderes dette?

• I princippet skal de, der får gavn, bidrage - og der skal gives et bidrag, hvis fælles goder tilgodeses. Der findes flere måder at fordele udgifterne på, men intet er endnu besluttet.

Der savnes udregninger på, hvordan vi kan få mest mulig sikring for færrest mulige penge! Hvorfor er der ikke blevet kigget på dette i stedet for at stirre sig blind på de to sikringsniveauer (1,54 meter og 2,80 meter)

• Niras kigger på det, de bliver bedt om og betalt for.

Idekataloget er endnu ikke færdigt, men ovenstående inputs medtages forhåbentlig i den videre proces, da man må formode, at kommunen har ønsket at forhøre sig hos borgerne netop for at få deres synspunkter med i den videre planlægningen.

Der arbejdes således videre med kataloget og en køreplan for sikringsarbejdet, og ultimo 2016 forventes kommunen at kunne præsentere et løsningskatalog, hvor sikringsniveau i forhold til omkostninger blandt andet vil være skitseret.

Abonner gerne på kommunens nyhedsbrev og få løbende opdateringer omkring arbejdet med kystsikring.