Sammenfattet svar fra Kystdirektoratet

Meget hurtigt har Kystdirektoratet svaret på vores uddybende - og ekstra - spørgsmål i relation til afklaring af forskellige rettighedsspecifikke emner.

Nedenfor ses vores spørgsmål og direkte under (med grå baggrund) Kystdirektoratets svar, råt og uredigeret - de lidt lange afsnit afspejler en uddybning af de enkelte punkter i anden og tredie svarrunde.

Disse initialer bruges i nedenstående korrespondance med Kystdirektoratet;

FKBN: Foreningen Køge Bugt Naturstrand

KD: Kystdirektoratet.

1. FKBN: Hvilke indgreb - hvis nogen overhovedet - har kommunerne lov til at foretage specifikt på det strandbeskyttede område - altså området foran matriklerne i 1. første række til vandet? Er det pålagt kommunerne at ansøge dispensation, såfremt de ønsker at foretage indgreb?
   KD: Jeg kan være i tvivl om, hvad du mener med indgreb. Det lyder så drastisk. Men kommunerne er underlagt de samme regler som enhver borger. Alle skal ansøge om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen jf. Naturbeskyttelsesloven. Visse ting behøver man dog ikke søge om, f.eks. strandrensning. Men det kræver en dispensation at stille f.eks. en redningspost op.
   FKBN: Med “indgreb” mener vi fx opgravning af hybenroser med entreprenør-maskiner på strandstykket ud for en matrikel beliggende i første række (uden en anden matrikel foran) - som det har været tilfældet for flere af vores medlemmer tidligere, fordi kommunerne har set sig “sure” på hybenroser. Vi forstår, at Naturstyrelsen har en holdning til hybenroser - men det ændrer jo ikke på lov og ret. Iflg. dit svar kan vi forstå, at kommunerne burde have søgt om dispensation til dette - vil du kort lige bekræfte dette?
   KD: Hybenroser er en invasiv art, som truer netop de naturtyper, vi har langs kysterne. Derfor indgår det ofte i Kommunens eller Naturstyrelsens plejeplaner for områderne, at roserne skal fjernes. Hvis du vil vide mere om det, skal du læse plejeplaner eller Natura 2000 handleplaner, dem kan du finde på deres hjemmesider eller ved henvendelse. På arealer indenfor strandbeskyttelseslinjen behøver Naturstyrelsen eller kommunen ikke at ansøge om at fjerne invasive arter eller anden beplantning. Men på de klitfredede arealer skal de ansøge. Jf. spørgsmål 7 så skal en privat ejer af arealer, der ligger indenfor strandbeskyttelseslinjen heller ikke ansøge. Men i de klitfredede arealer skal også de ansøge.

2. FKBN: Er det pålagt kommunerne at inddrage matrikelejerne, såfremt de vil lave indgreb på det strandbeskyttede område (fx i beplantning) - og hvorledes er kommunerne pålagt at forestå denne inddragelse?
   KD: Nej, kommunerne behøver ikke inddrage borgerne, hvis de f.eks udfører naturpleje, fjerner hyben, f.eks.
   FKBN: I relation til ovenstående pkt. 1 - såfremt en kommune nu søgte dispensation om fx opgravning af hybenroserne på strandstykket foran en strandgrundejers matrikel - spørger vi her i pkt. 2 om kommunen, Naturstyrelsen, Kystdirektoratet eller en eller anden kommunal eller statslig enhed ikke er forpligtet til at inddrage borgeren i behandlingen af dispensationen - eller som det absolut mindste, er forpligtet til at give besked til borgeren, så denne ikke pludselig har entreprenør-maskiner kørende lige ude foran matriklen? Skal det forstås sådan, at såfremt der bliver givet dispensation til at køre med entreprenør-maskiner og opgrave fx hybenroser - er det ikke pålagt nogen at fortælle borgeren hvad der bliver givet dispensation til?
   KD: Nej, ingen har ejerskab på strand, klit og hav, ifølge loven er hverken ansøger eller myndighed forpligtet til at foretage høringer af naboer eller andre interessenter. Det gælder dog ikke i alle situationer, men i den sammenhæng, du spørger gælder det. Natura 2000 planer er i offentlig høring forud for vedtagelse. De sendes ikke specielt til specifikke borgere. Jeg vil råde dig til at undersøge, om der skulle være mulighed for at tilmelde sig en nyhedsliste via kommunens hjemmeside, så I kan følge med i kommunens planlægning. Planerne er offentlige, hvis ikke de ligger på hjemmesiden, kan du bede om at få et eksemplar tilsendt. Det er I alle tilfælde borgerens eget ansvar at sætte sig ind i lovgivningen og vide, hvad der gælder for en selv og ens ejendom. Dispensationer eller tilladelser kan du ansøge om aktindsigt i. Ifølge loven har alle borgere ret til at søge om aktindsigt i alle typer af sager.
   
3. FKBN: Hvilke områder i Naturbeskyttelsesloven med relevans for strandgrundsejere ift. deres forpligtelser/rettigheder/brugsrettigheder af det strandbeskyttede område foran matriklen findes der - og er der herunder forskel på, hvorvidt grunden er udmatrikuleret helt ned til vandkanten eller ej?
   KD: https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=184057 her er linket til Naturbeskyttelsesloven, for jeres vedkommende er der tale om strandbeskyttelse, hvilket I kan læse om i §15. Det ikke matrikulerede område ejes oftest af Naturstyrelsen, men arealet er omfattet af samme lov uanset ejer. Hvis matriklen oprindelig gik helt ned til stranden, og der senere er sket en pålejring, vil man betragte de tilkomne meter som omfattet af samme matrikel.
   FKBN: Og i relation hertil vil vi gerne spørge hvor præcis man kan se hvem der ejer de ikke matrikulerede områder?
   Du skriver “Hvis matriklen oprindelig gik helt ned til stranden, og der senere er sket en pålejring, vil man betragte de tilkomne meter som omfattet af samme matrikel” - tak for den klare udmelding! Dog findes ordet “pålejring” ikke i Dansk Sprognævns retskrivningsordbog - så vi bliver nødt til at få specificeret præcis hvad der menes med ordet. Vi går ud fra, der er tale om en sand-tilvækst - men er denne afhængig af at være “naturlig”, eller dækker den også over kommunernes sandfodring af strandene for at dæmme op for erosion af strandene? Nogle af vores medlemmer har matrikel helt ned til vandkant (lad os kalde dem type 1), andre har ikke og der er ingen matrikel mellem deres og vandkant (type 2), andre igen har heller ikke og der er en matrikel foran dem ejet af fx kommunen, et vejlaug el.lign men altså - intet bebygget herpå (type 3). Iht. til ovenstående citat fra dig, er der så forskel på det du skriver om pålejring for de tre typer?
   KD: Ja, vi er enige om betydningen af ordet ”pålejring”. Ja, der er forskel. Men jeg vil gerne se nogle konkrete ansøgninger, før jeg oplyser noget om specifikke ejendomme. Der kan være så meget, der kan have betydning for en sag.
   
4. FKBN: Kan et fredet strandareal beliggende øst for en strandbyggelinie flyttes? Hvad kræver dette i givet fald?
   KD: Dette spørgsmål forstår jeg ikke helt. Jeg vælger at forstå det sådan, at du spørger om strandbeskyttelseslinjen kan flyttes eller helt ophæves. Det kan den som udgangspunkt ikke.
   
5. FKBN: Må en strandgrundsejer (defineret som en person ejende yderste matrikel mod stranden) tage lidt sand fra stranden til sin have - hvis ja, hvor meget?
   KD: Nej, man må ikke fjerne materiale fra stranden, men det hedder sig, at man må tage det med, som kan være i en bærepose. Dvs. det man samler af f.eks. sten og skaller på en almindelig gåtur. Selvom man ejer yderste matrikel har man altså ikke nogen særlig ret til at hente sand eller andet materiale.
   
6. FKBN: Må en strandgrundsejer have en båd liggende i klitterne ud for deres matrikel?
   KD: Ja, man må gerne have en båd liggende i kortere tid på stranden. Kortere tid er en weekend eller måske de 3 uger, man holder sommerferie i sit sommerhus. Hvis båden ligger der i længere tid eller permanent, kræver det en dispensation fra Naturbeskyttelsesloven.
   
7. FKBN: Må en strandgrundsejer klippe bevoksningen ud for deres matrikel (fx selvsåede gran, fyr, sølvpoppel, hybenroser osv.)?
   KD: Nej, man må ikke foretage ændringer i strand og klit uden først at have ansøgt om dispensation, hverken på den del, man selv ejer eller på Naturstyrelsens arealer.
   FKBN: Vi formoder, at der her er sket en misforståelse i dit svar til os, da man iht. Kystdirektoratets egen skrivelse omkring strandbeskyttelseslinien som strandgrundsejer må “fjerne ting, fx planter, buske, træer og bygninger” på egen matrikel. Alle vores medlemmers matrikler, som har haver søværts strandbeskyttelseslinjen burde derfor være omfattet af dette. Dette må du gerne bekræfte.
   Forvirringen opstår for os i forhold til hvornår/hvor langt denne ret til at fjerne beplantning stopper, da haverne har varierende længde men alle jo er beliggende søværts strandbeskyttelseslinjen. Kan du forklare dette tydeligere, så lægmand kan forstå svaret?
   KD: Jeg vil mene man skal holde sig til egen matrikel. Hvad planerne er med kommunale eller statslige nabomatrikler kan du som sagt få oplyst via plejeplanerne.
   FKBN (note til medlemmerne): Kystdirektoratets medarbejder misforstår for 2. gang vores spørgsmål - men skriver også (som vi allerede ved), at man selvfølgelig kan fjerne beplantning på egen matrikel.
   
8. FKBN: I relation til kommunernes og statens store fokus på stormflods-sikring og den netop overståede 100-årshændelse, der ramte blandt andet Køge Bugt d. 4. januar, vil vi meget gerne høre, hvordan Kystdirektoratet stiller sig overfor de enkelte matrikelejeres pligt til at sikre egen bolig mod oversvømmelse i forhold til reglerne omkring bygningsværker søværts strandbeskyttelseslinjen; man kunne her forestille sig et scenarie, hvor en strandgrundsejer ville bygge en lav, permanent mur/værn rundt om sit hus for at beskytte dette permanent mod vandindtrængen ved de forventelige, fremtidige stormflodshændelser - og hvor hele eller dele af muren altså ville være søværts strandbeskyttelseslinjen.
   Ville en dispensation være forventelig i en sådan ekstraordinær situation?
   Vi finder det højst uforståeligt, at man pålægger borgerne at beskytte sig uden at give dem mulighed for at lave en permanent løsning - det tvinger jo folk til at skulle fylde sandsække og lave midlertidige sikringer, hver eneste gang der sker en stormflodshændelse. Det ville være fint, hvis svaret, udover at besvare ovenstående spørgsmål, også indeholdte en udtalelse i lægsprog fra Kystdirektoratet, som vi kan viderebringe til foreningens medlemmer.
   KD: Vi kan ikke og må ikke give forhåndsvurderinger eller godkendelser af projekter, der skal foreligge en konkret ansøgning, før vi kan svare. Men jeg kan oplyse, at det er grundejers egen pligt at sikre egen ejendom. Der gives normalt ikke dispensation til sikring af en enkelt ejendom. En dispensation/tilladelse kræver som minimum en samlet løsning for en længere strækning, hvor grundejere går sammen om en løsning.
   
9. FKBN: Hvad vil Kystdirektoratet anbefale til lovlig sikring mod indtrængen/indbrud fra søværts strandbeskyttelseslinjen, når borgerne ikke må opsætte hegn?
   KD: I vil helt naturligt komme i dialog med Kystdirektoratets specialister i kystbeskyttelse, når I sender jeres ansøgning.
   FKBN: Vi har til sidst kun én ting, vi ikke helt har fået besvaret, nemlig spørgsmål nr. 9, der ikke vedrører kystbeskyttelse, men hvordan man lovlig som husejer kan sørge for, at uvedkommende kommer ind på ens grund, når man ift. strandbeskyttelseslinien ikke kan opsætte hegn mv.
   KD: Jeg har ikke nogen forslag til, hvordan det undgås at fremmede krydser jeres grund. Jeg går ud fra, at der ikke er tale om ulovligheder, men udelukkende forbipasserende med kortere eller længere ophold på jeres ejendom? Jeg plejer at give det råd, at man kan henvende sig til kommunen for at få en god skiltning til stranden, som naturligt leder folk udenom privat ejendom. Måske er det en mulighed.

Som det kan ses af ovenstående, har vi fået en del rigtig konkrete og brugbare svar i forhold til vores (få) muligheder og rettigheder på stranden.

Af særligt interessante afklaringer kan således konkluderes følgende:

- at kommunen kun skal søge om dispensation til fjernelse af fx hybenroser på klitfredede arealer, og selvom klitfredning jo har til formål blandt andet at modvirke sandflugt, har vi ingen klitfredede områder i hverken Solrød eller Greve Kommune:

Klik for større billede

Dvs. at kommunen ikke behøver ansøge om dispensation for at fjerne hybenroser fra alt, hvad der ikke er privat grund på stranden, og de behøver heller ikke hverken orientere om eller foretage høring inden en fjernelse af hyben eller anden invasiv vækst, idet der ikke er tale om klitfredede områder.

- at der er forskel på en strandgrundsejers forpligtelser/rettigheder/brugsrettigheder afhængig af, om dennes grund er matrikuleret helt ned til vandkanten eller ej, men der kan ikke siges noget overordnet omkring dette, idet oplysningerne foreligger på matrikelniveau. Er man interesseret i at vide noget om forpligtelser/rettigheder/brugsrettigheder tilknyttet sin specifikke matrikel, opfordrer vi til, at man selv kontakter Kystdirektoratet, idet vi som forening ikke har tiden til at gå ind i jeres specifikke sager.

- at strandbeskyttelseslinien i udgangspunktet hverken kan flyttes eller ophæves.

- at man uden dispensation kan fjerne bevoksning mv. fra sin matrikel (uden hensyn til strandbeskyttelseslinien), men at man er nødt til at søge om dispensation, såfremt man ønsker at fjerne bevoksning udenfor sin matrikel.

- at der i relation til stormflodshændelser normalt ikke gives dispensation til sikring af en enkelt ejendom. Taget i betragtning, at husejere er lovmæssigt forpligtet til at sikre vores huse mod stormflod og oversvømmelse, virker dette urimeligt; husejeren har pligt til at gøre noget, denne ikke kan få lov til! Man er derfor reelt tvunget til at midlertidigt at sikre sin ejendom med fx sandsække, hver gang der er chance for en stormflodshændelse. Dette virker som en urimelig påtvingelse.

- at der reelt ikke findes nogen lovlig og samtidig brugbar måde, hvorpå man som strandgrundsejer kan holde uønskede gæster væk fra sin grund.

Som aftalt på sidste generalforsamling, har vi fra foreningens opsparing afsat et beløb svarende til de indsamlede bidrag fra medlemmerne til at få en advokat til at undersøge forskellige rettighedsmæssige spørgsmål i forhold til strandgrundsejernes matrikler. Vi mener dog umiddelbart, at ovenstående indtil videre fint afdækker de spørgsmål, vi har fundet det relevant at få afklaring på. Vi vil derfor gerne diskutere dette emne (herunder eventuel tilbagebetaling af advokat-bidrag til de medlemmer, der måtte ønske det) på den kommende generalforsamling, og det vil således figurere i den invitation og dagsorden, der snart sendes ud.