Stormflodssikring i Solrød Kommune - skitseprojekt og udgiftsfordeling

Som flere formentlig har bemærket, er Solrød Kommune begyndt at røre på sig i relation til stormflodssikring. Således har Økonomi-, Teknik- og Miljøudvalget til deres seneste møde haft to særdeles interessante punkter på dagsordenen, nemlig:

1) Katalog med løsninger til kystsikring

og

2) Forslag til principper for udgiftsfordeling vedr. kystbeskyttelse

(de to punkter har nr. 23 og 24 på kommunens referat fra Økonomi, Teknik- og Miljøudvalgsmødet)

For begge punkter er Administrationen med udgangspunkt i kystsikringskataloget og den nedsatte udviklingsgruppes anbefalinger kommet med deres indstillinger, som udvalget for begges vedkommende har anbefalet til den videre behandlingsproces.

Hvad angår punkt 1 er det værd at nævne, at man fra Statens side har revideret forventningerne til vandstandsstigninger ved stormflod, således at en vandstandsforhøjelse på 1,54 m nu svarer til en 20-årshændelse og en vandstandsforhøjelse på 2,0 m svarer til en 100-årshændelse. Det betyder, at den i Solrød Kommune oprindeligt besluttede sikringskote på 1,54 m for sikringszonen øst for Strandvejen nu tilsvarende er ændret til 2,0 m, mens man holder fast i de 2,8 m vest for Strandvejen.

På grund af et forskelligt behov for kystsikring i det oversvømmelsestruede område, har man delt det op i 4 områder med hver deres egnede løsningsmodeller. For foreningen er fokus i særdeleshed på område 2 og 3 - fra slutningen af Trylleskoven mod syd og hele vejen til Staunings Ø - idet vi har grundejere her, der i højere eller mindre grad vil blive påvirket af de modeller, det besluttes at arbejde videre med.

For område 2 (fra Mosebækken til Ventegodtsvej) anbefales en, hvad vi anser som ”light” løsning med sandfodring af klitter, højvandslukker og et tværdige op til område 3 - og vurderingen i kystsikringskataloget er, at klitterne vil føles, som de altid har gjort, selvom der udvalgte steder er foretaget forstærkninger med sandfodring. Store dele af strækningen er i dag allerede oppe på det valgte sikringsniveau på 2,0 m, og vores indtryk er, at dette er den absolut bedste og for beboerne i området mindst generende løsning, der samtidig sikrer et nødvendigt forsvar mod både bølgepåvirkning, stormflod og havspejlsstigning. 

Derimod er de anbefalede løsninger for område 3 (fra Ventegodtsvej til kommunegrænsen mod Køge) væsentligt mere omfattende, idet området her er langt mere udsat end andre steder i kommunen. Ud af forskellige modeller omfattende etablering af landdige, klitdige, højvandslukker og mobile lagunegabslukker anbefaler udviklingsgruppen bakket op af Administrationen og Økonomi-, Teknik og Miljøudvalget, at der etableres et landdige ved lagunen - hvorvidt det ønskes udformes med den eksisterende sti eller havværts stien, er uklart. Denne løsning vil forstyrre både natur og beboere, og etableres der fremtidige forstærkninger af diget, vil det blive mere synligt end det er skitseret i dag. 

Endnu er dog alle muligheder i spil, idet forslagene inden høring sendes til udtalelse/godkendelse hos Kystdirektoratet. Med de nylige lempelser i Naturbeskyttelsesloven kan det være, at man hos Kystdirektoratet ser mildere på de indgreb og dermed de naturmæssige konsekvenser, modellen for område 3 har - men laguneområdet er Natura-2000-fredet, så det er tvivlsomt.

——

Hvad angår punkt 2 er dette et uretfærdigt smertensbarn for mange. Kystbeskyttelsesloven angiver, at ejere af fast ejendom, der opnår beskyttelse eller andre fordele ved kystsikring, også skal være med til at betale for den, og den enkelte kommune har relativt frie tøjler til at sætte kriterierne for en fordelingsnøgle i forbindelse hermed. Således har udviklingsgruppen foreslået Solrød Kommune, at kriterier som de enkelte ejendommes areal, beliggenhed, anvendelse og værdi samt opnåelse af beskyttelse og andre  fordele skal bruges som udgangspunkt for fordeling af udgifterne til kystsikringen.

Med udgangspunkt i ovenstående er det kun de, der forventeligt direkte påvirkes af potentielle oversvømmelser, der skal betale for kystsikringen - og for private boligejere er det grundejerne tættest på Staunings Ø/kysten, der kommer til at betale forholdsmæssigt mest. Dette på trods af, at alle (både de, der ejer fast ejendom og de, der ikke gør) i kommunen potentielt har fordel af bevarelsen af stranden og klitterne - og at der i lovgivningen er hjemmel til, at kommunen kan bidrage med et beløb ud over, hvad den besluttede fordelingsnøgle angiver (kommunen har også en “grundejerandel” i den skitserede fordelingsnøgle), hvorfor kommunen derfor som “repræsentant” for de, der ikke er direkte påvirket af eventuelle oversvømmelser men stadig har fordel af en kystbeskyttelse, kan vælge at øge sit økonomiske bidrag til sikringen. Den kommunale interesse må vel også strække sig længere end det, da kyststrækningen er ét af kommunens absolutte største aktiver og man derfor må forvente, at rekreative interesser, landskab og offentlige anlæg ønskes bevaret og beskyttet. Desuden er der mellem risikozonerne indbyrdes positiv påvirkning fra de valgte løsningsmodeller, således at eksempelvis “baglandet” i område 4 får sekundær beskyttelse fra de andre områder. Det er uklart, hvorvidt fordelingsnøglen afspejler denne afsmittende effekt. 

Foruden det uretfærdige i fordelingsnøglen er det værd at bemærke, at de skitserede enhedspriser (2,04 kr. pr. m2 svarende til 2.040 kr. for en matrikel på 1000 m2 i område 2 og 2,60 kr. pr. m2 svarende til 2.600 kr. for en matrikel på 1000 m2 i område 3) er baseret på anslåede anlægspriser og dermed på ingen måde hverken er bindende eller nødvendigvis realistiske. 

Umiddelbart er det måske til at overleve at skulle betale op til 2,60 kr. pr. m2 som en engangsudgift, men det fremgår i oplægget ikke, om der netop er tale om en engangsudgift, eller om flere udgifter efter samme fordelingsnøgle til eksempel drift/vedligehold kan forventes. I et notat fra udvalgets advokat, Poul Heidmann, behandles driftsfasen og den eventuelle økonomi heri overfladisk, og der gives ingen afklaring på, hvorvidt yderligere udgifter kan forventes eller ej. 

Også dette oplæg skal inden høring sendes til udtalelse/godkendelse hos Kystdirektoratet, og vi afventer nyt i begge tilfælde.